Arveloven

Hvis du interesserer dig for, hvad der skal ske med din arv, når du engang går bort, skal du kende de vigtigste elementer i arveloven og de forskellige arveregler.

Hvis du ikke opretter et testamente, hvori det er specificeret, hvem der skal arve hvad, er det nemlig arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig.

Nu gennemgår vi 5 meget vigtige elementer i forhold til arveloven.

Målet er at give dig klarhed over, om arvelovens arveregler imødekommer dine ønsker om din arv, eller om du bør oprette et testamente, da det giver langt større medbestemmelse over din arv.

Det vigtigste i arveloven er de såkaldte 3 arveklasser, som bestemmer, hvem der arver efter dig (hvis du altså ikke har oprettet et testamente).

– hvis du har arvinger i arveklasse 1, er det disse arvinger, der får hele din arv.

– hvis du ikke har arvinger i arveklasse 1, er det arvingerne i arveklasse 2, der arver dig.

– hvis du ikke har arvinger i arveklasse 2, er det arvingerne i arveklasse 3, der arver dig.

– hvis du ikke har arvinger i arveklasse 3, er det den danske stat, der arver dig.

I arvelovens første arveklasser finder vi ægtefæller og børn.

Det betyder, at hvis du efterlader dig en ægtefælle, børn eller begge dele, vil de arve hele arven efter dig.

Din ægtefælle modtager halvdelen af arven, mens dine børn skal dele de sidste 50 % ligeligt. Efterlader du dig eksempelvis to børn, vil de modtage 25 % hver.

Hvis du ikke har børn, men en ægtefælle, dikterer arveloven, at ægtefællen vil arve alt efter dig.

Hvis du ikke har en ægtefælle, men har børn, vil børnene arve alt efter dig. Hvis et af dine børn er gået bort, vil barnets børn arve (altså dine børnebørn).

Har du ikke arvinger i første arveklasse? Så vil anden arveklasse træde i kraft.

Her dikterer arveloven, at din arv vil gå til dine forældre, som skal dele arven ligeligt, hvis de er i live.

Hvis de er gået bort, er det i stedet dine søskende, der vil arve efter dig. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

Har du halvsøskende? De vil også modtage arv, men kun halvt så meget som dine helsøskende.

Har du ikke arvinger i anden arveklasse? Så vil tredje arveklasse træde i kraft.

Hvis du har bedsteforældre, vil de hver arve ¼ af din arv.

Hvis én af dine bedsteforældre er gået bort, er det vedkommendes børn, der arver. Her er der altså tale om din moster, faster, farbror og morbror.

Har du ingen arvinger i nogen af de tre arveklasser? Har du ikke skrevet testamente?

I så fald vil din arv blive betegnet som såkaldt ‘herreløst gods’, og så dikterer arveloven, at det er den danske stat, der arver efter dig.

Når du nu kender arvelovens tre arveklasser, har du forhåbentlig også fået overblik over, hvem der skal arve dig, når den dag kommer.

Hvis noget stadig er uklart – eller du har brug for rådgivning – er du meget velkommen til at kontakte os.

Hvis du ikke har lyst til at lade arveloven bestemme over arven, når du går bort, skal du oprette et testamente. Her skal du være opmærksom på, at uanset hvad du skriver i testamentet, vil en del af din arv være såkaldt tvangsarv. Læs meget mere om tvangsarv her.

I Danmark er der rigtig mange par, der lever sammen og måske har børn sammen – i daglig tale kaldet ugifte samlevende. Da de ikke er gift, har de juridisk status som ‘samlevende’ – og det er meget væsentligt i forhold til arveloven.

Arveloven dikterer nemlig, at ugifte samlevende ikke har arveret efter hinanden – og dermed heller ingen tvangsarv.

Samlevende kan derfor kun arve efter hinanden, hvis der er oprettet et testamente, hvor den samlevende står som arving.

Skal Mine Arvinger udarbejde et skræddersyet testamente for dig, så du kan få styr på din arv? Så book en gratis rådgivningssamtale med det samme eller ring til os på telefon 70 77 70 50.

Hvis du ønsker, at eksempelvis dine børn og/eller børnebørn skal betale så lidt i arveafgift som muligt, så læs videre. Du er nemlig i din gode ret til at give både dine børn, stedbørn og børnebørn mf. afgiftsfrie gaver så længe, du lever.

På SKATs hjemmeside kan du læse mere om gaveafgifter.

I 2026 kan et barn, stedbarn og/eller barnebarn modtage op til 80.600 kr. pr. person – fra hver forælder – uden at der skal betales nogen form for gaveafgift. I 2025 var det tilsvarende skattefrie gavebeløb på 76.900 kr.

I 2026 kan to forældre derfor samlet – hvis I begge giver en gave – give hvert barn 161.200 kr. skattefrit.

Hvis du giver mere end 80.600 kr., er gaveafgiften 15 % af beløbet over 80.600 kr.

Et eksempel:
Du er ældre, og din ægtefælle er gået bort. Du har to voksne børn – og begge dine børn har fået to børn. Du har altså:

Disse seks personer kan altså kvit og frit – én gang årligt – modtage op til 80.600 kr. fra dig som et afgiftsfrit gavebeløb. Du kan også frit vælge, at beløbet skal være mindre.

Lad os sige, at du giver alle seks personer det fulde beløb som gave.

6 x 80.600 kr. = 483.600 kr.

Nu er din samlede formue altså ‘skrumpet’ med over 480.000 kroner. Det betyder naturligvis, at arven efter dig er blevet mindre. En mindre arv betyder, at dine arvinger skal betale mindre i arveafgift.

Ønsker du at dykke mere ned i stoffet, kan vi anbefale at tage et kig på selve arveloven hos Retsinformation.