1. Hvis man eksempelvis vil formindske børnenes eller særbørnenes arv:
Ofte ønsker en af ægtefællerne, at den anden skal registreres som eneejer af ejendommen, således at børnenes tvangsarv bliver mindre.
Såfremt ægtefællerne opretter testamente, kan arven til længstlevende ægtefælle komme op på 87,5%. Såfremt ægtefællerne opretter både testamente og ægtepagt, kan arven til den længstlevende ægtefælle komme helt op på 93,75%.
Hvis man laver overdragelsen således, at den ene ægtefælle overdrager sin andel af ejendommen og der samtidigt oprettes en ægtepagt, således at den anden ægtefælle får særeje på hele ejendommen, kan man undgå, at den ene ægtefælles børn arver noget af ejendommen. Dette er dog forbundet med en stor risiko, da den ægtefælle der overdrager sin andel af ejendommen, vil være dårligt stillet ved en eventuel skilsmisse.
2. Insolvens:
I henhold til reglerne i konkursloven kan en gave til en nærtstående omstødes, såfremt gavegiveren er eller senere hen bliver insolvent. Det er derfor ikke muligt at overdrage ejendommen til sin ægtefælle, hvis man er insolvent (konkurs).
Man kan dog have en interesse i at overdrage familiens bolig til den ene ægtefælle som eneejer, hvis man eksempelvis skal starte en virksomhed, og vil sikre sig imod, at familiens bolig skulle gå tabt ved en eventuel konkurs hos virksomheden.
3. Der skal etableres sameje:
Såfremt en given ejendom alene er registreret i den ene ægtefælles navn, kan det være et ønske at få begge ægtefæller registreret som ejere i lige sameje.