Udvidet samlevertestamente
2.895,-
Book en gratis og uforpligtende rådgivningssamtale med en uddannet jurist og få svar på dine spørgsmål.
Udfyld formularen
Opret et udvidet samlevertestamente til en fast pris på 2.895,- og få sikret hinanden!
Ugifte samlevende arver ikke hinanden ifølge arveloven, og hele arven vil derfor tilfalde afdødes børn, søskende eller forældre.
Med et udvidet samlevertestamente til 2.895 kr. kan I:
- Sikre, at længstlevende arver 87,5% efter førsteafdøde (eller 100% hvis I ikke har børn) - i stedet for 0% som det følger af arveloven.
- Selv beslutte, hvem der skal arve efter den længstlevende af jer og på den måde undgå, at arven ender i de forkerte hænder.
- Minimere tvangsarven til børn til 12,5%.
- Få et gratis børnetestamente og dermed få indflydelse på, hvor jeres børn skal vokse op, hvis I begge går bort, før de fylder 18 år.
- Gøre arven til særeje, så jeres børn ikke nødvendigvis skal dele arven med deres ægtefælle ved skilsmisse.
- Båndlægge arven, så jeres børn først får udbetalt arven, når de fylder 25 år.
- Sikre, at specifikke genstande og pengebeløb går til de personer, som I ønsker.
- Undgå arvestridigheder, som man desværre ser i alt for mange arvesager i Danmark.
- Tage højde for, at I får flere børn efter oprettelsen af testamentet.
- Testamentet er juridisk gyldigt - også selvom I senere vælger at gifte jer.
I kan læse om følgende i forhold til et udvidet samlevertestamente:
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et testamente oprettet af ugifte samlevende kaldes ofte for et ”udvidet samlevertestamente”. I praksis er der dog tale om et helt almindeligt gensidigt testamente, hvor I som ugifte samlevende efterlader mest muligt til hinanden.
Hvem arver, hvis vi ikke opretter et udvidet samlevertestamente?
Det er meget vigtigt at gøre klart, at I som ugifte samlevende ikke automatisk arver efter hinanden. Dette gælder, uanset om I har levet sammen i 2, 5 eller 30 år. Uden et udvidet samlevertestamente vil hele arven automatisk tilfalde afdødes børn. Hvis den afdøde ikke har børn, vil afdødes forældre i stedet arve alt. I det tilfælde hvor afdødes forældre også er gået bort, vil hele arven i stedet tilfalde afdødes søskende.
Et eksempel:
Ejer I eksempelvis en lejlighed eller et hus sammen – og den ene går bort – vil den afdødes halvdel af lejligheden eller huset automatisk blive overtaget af afdødes arvinger (børn, forældre eller søskende). Afhængig af friværdiens størrelse vil det med stor sandsynlighed være ensbetydende med, at den længstlevende skal sælge lejligheden eller huset, for at afdødes arvinger kan få deres arv udbetalt. Det kan altså have indgribende konsekvenser for den længstlevende, hvis I ikke opretter et udvidet samlevertestamente – og på den måde sikrer hinanden.
Pris – hvad koster et udvidet samlevertestamente?
Det koster 2.895,- at få udarbejdet et skræddersyet udvidet samlevertestamente hos Mine Arvinger. Vi tilbyder en kompetent og empatisk rådgivning – og vi har god tid til vores kunder.
Hos Mine Arvinger taler du desuden kun med uddannede jurister.
Ønsker du at vide mere om, hvad der har indflydelse på prisen på dit testamente, kan du tage et kig på vores guide om netop prisen på testamenter.
Hvor meget kan vi arve efter hinanden, hvis vi opretter et udvidet samlevertestamente?
Hvor meget I kan arve efter hinanden afhænger i høj grad af, om I har børn, og hvor længe I har boet sammen på den samme folkeregisteradresse.
Måske er du også interesseret i
at oprette et skøde til 3.995,-
Vi har ikke børn sammen – og vi har ikke børn fra tidligere forhold:
Hvis ingen af jer har børn, kan I med et udvidet samlevertestamente arve 100% efter hinanden. Hvis I har boet sammen på fælles folkeregisteradresse i minimum 2 år på dødstidspunktet, skal den længstlevende betale 15% i arveafgift (boafgift) af det beløb, som overstiger bundfradraget (392.300 kr. i 2026). Hvis I ikke har boet sammen i minimum 2 år på dødstidspunktet, skal den længstlevende betale 36,25% i arveafgift (bo- og tillægsboafgift).
Vi har børn sammen, børn fra tidligere forhold – eller venter barn sammen:
I det tilfælde, at I har fælles børn, børn fra tidligere forhold eller venter barn sammen, – kan I arve 87,5% efter hinanden. Førsteafdødes børn (livsarvinger) vil altid have krav på 12,5% af arven. Den længstlevende skal betale 15% i arveafgift. Hvis I har boet sammen i mindre end 2 år på dødstidspunktet, og ikke havde fælles børn, kan I kun arve hinanden med 75%.
Vi anbefaler, at i opretter jeres samlevertestamente som et notartestamente
Et notartestamente oprettes – og underskrives – foran en notar, der ved en påtegning af jeres samlevertestamente samtidig bekræfter, at I ved oprettelsen var i stand til at forstå dispositionen. Notaren opbevarer en genpart af jeres samlevertestamente og indberetter samtidig oprettelsen til Centralregisteret for Testamenter. Det koster 300,- i retsafgift til staten at oprette et notartestamente. Hvis I ikke ønsker at oprette et notartestamente, men i stedet ønsker at oprette et vidnetestamente, skal I ikke betale retsafgiften på 300,- til staten, idet et vidnetestamente blot skal underskrives af to vitterlighedsvidner.
Fandt i, hvad i søgte? Måske i er yderligere interesseret i:
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der med arveafgiften for ugifte samlevende?
Som ugifte samlevende skal I betale 15 % i arveafgift (boafgift) af det beløb, der overstiger bundfradraget, forudsat at I har boet sammen på fælles adresse i mindst to år eller har fælles børn. Har I boet sammen i kortere tid på dødstidspunktet, stiger afgiften til 36,25 %, da I her betaler både bo- og tillægsboafgift.
Er et udvidet samlevertestamente stadig gyldigt, hvis vi gifter os senere?
Ja, testamentet forbliver fuldt juridisk gyldigt, selvom I vælger at indgå ægteskab på et senere tidspunkt. Juridisk set vil det dog i den situation ofte være klogt at supplere med en ægtepagt, hvis I ønsker at lave særlige aftaler om særeje for jeres formuer.
Hvad sker der med testamentet, hvis vi flytter fra hinanden?
Hvis jeres forhold ophører, og I flytter fra hinanden, bortfalder det udvidede samlevertestamente automatisk i langt de fleste tilfælde, da lovens krav om fælles bopæl ikke længere er opfyldt på dødstidspunktet. Vi anbefaler dog altid, at man formelt tilbagekalder dokumentet, hvis man går fra hinanden.
Hos Mine Arvinger taler du kun med uddannede jurister
Så nemt er det at oprette testamente
Trin 1
Kontakt os
Du skriver til os via vores hjemmeside på book gratis rådgivningssamtale. Derefter vil du blive ringet op af en jurist på et tidspunkt, som passer dig.
Trin 2
Gratis rådgivningssamtale
I en gratis og uforpligtende telefonsamtale med en jurist skabes et fyldestgørende billede af hele din familie- og arveretlige situation. Hvis du er tilfreds med vores rådgivning og ønsker at få dit testamente tilsendt, vil juristen begynde at udarbejde dokumentet.
Trin 3
Modtag dit testamente
Du modtager dit testamente til gennemlæsning via krypteret og sikker e-mail. Du bliver igen ringet op af din jurist på en aftalt tid, og I vil sammen gennemgå testamentet.
Trin 4
Få testamentet noteret
Når dit testamente er færdigudarbejdet, anbefaler vi, at du får dit testamente noteret ved en notar – vi hjælper dig!
Hos mine arvinger taler du kun med
Uddannede jurister
Alle medarbejdere hos Mine Arvinger er uddannede jurister fra Københavns Universitet. Vores vision er at skabe tryghed for dig og din familie og samtidig opnå den bedst mulige personlige og juridiske løsning, som tilgodeser netop dine og din families behov.
Hvem er Mine Arvinger?
Kim Jensen Kosloff
Cand.jur. & Partner
Thomas Gren Vasileiou
Cand.jur. & Partner
Sara Skov Jerkovic
Cand.jur. & Chefjurist
Amanda Åsslin
Cand.jur.
Nina Malling Andersen
Cand.jur.
Helle Wensien-Jegsen
Cand.jur.
Læs mere om hvad vi kan gøre for dig
Vælg din nuværende civilstatus
Gift og har børn
Ifølge arveloven arver dine børn 50% efter dig, mens din ægtefælle arver de resterende 50%
Gift uden børn
Ifølge arveloven går hele arven efter dig til din ægtefælle, som er din eneste livsarving
Samlevende og har børn
Ugifte samlevende arver ikke hinanden, og hvis du har børn, vil arven tilfalde dine børn, da de er dine eneste livsarvinger
Samlevende uden børn
Ugifte samlevende arver ikke hinanden, og hele arven efter dig vil tilfalde dine nærmeste arvinger (f.eks. forældre eller søskende)
Alene og har børn
Når du er alene, og har børn, tilfalder hele arven dine børn, da de er dine eneste livsarvinger
Alene uden børn
Når du er alene, og uden børn, tilfalder hele arven dine nærmeste arvinger (f.eks. dine forældre)
Er du også i tvivl om din nuværende arvesituation?